Ole Skjerbæk Madsen:
Vi kan selv „skabe“ onde ånder

Hvis det overhovedet giver mening at tale om en grand old man inden for eksorcisme i Den Danske Folkekirke, så er mandens navn Ole Skjerbæk Madsen. Tidligere sognepræst ved Betlehemskirken i København og nuværende leder af organisationen „I Mesterens Lys“.

Foto: Alex Wallin

Nogenlunde samtidig med at filmen „Eksorcisten“ landede i Danmark, blev Skjerbæk Madsen nemlig kendt landet over for at foreslå et korps af fagfolk, som skulle tage sig af folk, som havde symptomer på besættelse. I medierne blev han hurtigt kendt som „eksorcisten“, selv om han aldrig har oplevet, at uddrivelsen af dæmoner var hovedområdet i hans pastorale virke.
Ikke desto mindre har han bred erfaring med eksorcisme, og da Udfordringen mødte ham for at tale om dæmoner og psykiatri, kom han med en klar melding:
– Jeg tror, vi har fået en for snæver dæmonologi; en for forenklet dæmonologi.
Ole Skjerbæk Madsen mener nemlig ikke, at alt, som kaldes dæmoner, er skabt af Gud. Noget af det skaber vi selv.

Når Skjerbæk Madsen skal forklare, hvorfor han mener, dæmonologien ikke er så snæver, som man nogen gange ser den fremstillet – blandt andet i Udfordringen – så tager han både udgangspunkt i Bibelen og i sproglige overvejelser:
– Jeg mener, der er en tendens til i evangelikale og karismatiske og pentekostale bøger at sige, at alle dæmoner er faldne engle, hvor man mere eller mindre sætter det sammen med den kamp, der var i Himlen, hvor Satan blev styrtet ud sammen med de engle, der havde gjort oprør sammen med ham. Så den almindelige forklaring på en dæmon er, at det er en falden engel. Og det er måske også rigtigt, hvis vi holder os udelukkende til ordet dæmon, men det er bare ikke det eneste ord, der bliver brugt i Skriften. Der bruges for eksempel også betegnelsen urene ånder, og er urene ånder nødvendigvis faldne engle? Det, synes jeg, er et af de helt store spørgsmål.
– Evangelisten Lukas taler nemlig om, at Jesus uddriver dæmoner, befaler over dem, men også om at han helbreder for urene ånder, og uden at jeg tør bygge en hel teologi op på så sparsomt grundlag, så ser det ud som om, Lukas med sin træning som læge har skelnet mellem situationer, hvor det drejer sig om helbredelse, og situationer, hvor det onde skal kastes ud eller drives bort. Og der tror jeg faktisk, at vi kommer til at skelne mellem dæmoner i egentligste forstand som de faldne englevæsener af forskellige slags og så de urene ånder, siger Skjerbæk Madsen og uddyber:
– Jeg ser på de urene ånder som vores egen forestillings-evnes skabninger. Vi har det engelske ord „imagination“, som stammer fra det latinske „imaginatio“ – altså at gøre sig billeder. Vores forestillingsevne kan frembringe noget, som er tomt eller forfængeligt eller forførende.
– Så afguderne – det er for eksempel vores sinds skabelser. Apostlen Paulus siger, at afguderne ikke eksisterer, men at der er en dæmonisk virkelighed bag. I sig selv er afguderne et produkt af vores forestillingsevne, fordi vi forestiller os dem på den og den måde, og så kan man have en fornemmelse af, at det på en eller anden måde er en illusion, en tomhed, og der er ingen grund til, at vi skal frygte afguderne, for det er vores egne hænders værk. Men på den anden side er de også et redskab for dæmoner. Så der sker en kombination af noget, vi forestiller os og selv skaber, og så noget, hvor dæmonerne virker ind.

Ole Skjerbæk Madsen gør med sin opfattelse af de urene ånders natur op med en klassisk, karismatisk forestilling om åndelig krigsførelse som en handling, hvor man med ord, befalinger, højlydte bønner og måske endda den såkaldte krigstungetale går i direkte clinch med djævelens håndlangere. Han mener, at åndelig krigsførelse er meget mere end det – og måske endda har sit fokus et helt andet sted.
– Kampen er ikke mod kød og blod, men mod magter og myndigheder i himmelrummet, skriver apostlen Paulus i Efeserbrevet kapitel 6. Men magterne og myndighederne nævnes ikke kun i kapitel 6 – de nævnes også tidligere i brevet. Og der står der, at da vi var ofre for magterne og myndighederne, så var det i forbindelse med, at vi var ofre for vores eget begær, vores egne synder, refererer han.
– Kampen, vi kæmper, er ikke en slags åndelig krigsførelse i himmelrummet mod nogen åndelige væsener. Men kampen fører vi i og for sig ved at holde os rene, ved at afstå fra synd og leve i omvendelsen. Så på en måde er der en tilknytning til den åndelige verden i vores egen synd, i vores eget begær. I vores begær ligger der jo også en forestilling om den begærede genstand, og det er jo den forestilling, som afføder synd.
– Det, jeg gerne vil frem til, er: Nogle dæmoner hører til den åndelige verdens orden. Der kan godt være høje englevæsener, der er faldet, ligesom Satan, der var et højt englevæsen. Der kan også være engle på lavere niveauer, som er faldet. Men så tror jeg også, at der er onde ånde, urene ånder, som opstår ud fra sindet, ud fra vores forestillingsevne.
– Så dem har Gud ikke skabt på samme måde som englene?
– Nej, men så kan man sige, at de er vores skabninger. Og det har meget at gøre med, hvad vi forestiller os om verden omkring os. Tænk på H.C. Andersens fortælling „Skyggen“, som ender med, at skyggen bliver herre, og herren bliver skygge.
– Herren sender sin skygge ind i nabohuset til at gå på opdagelse der, og dens oplevelser dér gør skyggen levende, så skyggen til sidst kan blive herre, og herren må optræde som skygge. Skyggen får selvstændigt liv i eventyret og kommer til at tage magten; den bliver virkeliggjort og får sit eget liv. Og jeg tror, at vores fore-stillingsevne er mere end en slags virtual reality inde i hovedet, og at de ting, vi forestiller os, faktisk kan manifestere sig.

En af de ting, som Ole Skjerbæk Madsen funderer over i forbindelse med vores sinds evne til at skabe forestillinger, er, om vores sinds frembringelser ligefrem kan registreres af andre end os selv.
– Nogle gange fører de ting, vi forestiller os, ud i sindssygdomme. Det er derfor, det kan være så svært at skelne mellem sygdom og besættelse. Andre gange selvstændiggør forestillingerne sig, og så kan de tage magten fra os – man kalder dem nogle gange fantasmata eller fantasiskabninger.
– De der psykiske projektioner, som man også kan kalde de selvstændiggjorte forestillinger, kan nogen gange blive hængende. Det er det, folk oplever, når de oplever spøgelser eller onde fænomener i et hjem – så er det fordi, noget ligesom er blevet hængende fra, hvad en person har tænkt, gjort, handlet eller oplevet. Det kan man jo ikke kalde en psykisk sygdom. Så der er et eller andet med, at det, vi forestiller os, kan blive virkeligt på en eller anden måde, så det påvirker andre, mener Skjerbæk Madsen.
– Mange oplever at komme ind i et rum, hvor de kan mærke en speciel atmosfære. Der er rart eller uhyggeligt – og hvad er det, der gør det? Det handler jo ikke om malingen på væggene eller mængden af spindelvæv. Der er et eller andet, der hænger ved rummet. Normalt konstaterer vi det bare, men hvorfor er det der? Det må jo på en eller anden måde være et slags spor af det, der fylder det rum. Hvorfor får vi nogen gange oplevelsen af hellighed, når vi træder ind i en kirke? Det kan selvfølgelig have noget med arkitekturen at gøre, men det har formentlig også noget at gøre med, at det er et rum, som er helliget Gud, og hvor der er lovsang og tilbedelse, og det hænger ligesom i rummet, også selv om der ikke er nogen gudstjeneste.
– Og du kan komme ind i et kirkerum, der er bygget af nøjagtig den samme arkitekt, og der opleves det dødt – måske fordi menigheden er vantro. Hvad er det, der gør det? Jeg tror, at projektioner ud fra sindet er en del af forklaringen på dette.

– Men hvordan kan det forklare meget konkrete, fysiske ting? Når folk for eksempel oplever, at et spøgelse altid optræder med en kraftig lugt af cigarrøg omkring sig?
– Vi er ude i nogle teorier, der ikke er særligt bibelske som sådan, men jeg tror, at nogle af de her forestillinger næsten kan materialisere sig. Når folk for eksempel oplever, at de bliver forsøgt kvalt, når de træder ind i et bestemt rum, så er det også en fysisk oplevelse.
– Jeg tror ikke, at englevæsener vil være meget interesseret i sådanne ting som spøgerier i huse og kvælertag på folk. Jeg tror, at engle handler meget strategisk og koncentrerer sig om kampen om frelse og fortabelse eller forsøger at sætte personer, der er vigtige for Guds riges arbejde, ud af spillet. Alkoholmisbrug, tobak og alt sådan noget tror jeg ikke er englevæseners interessefelt.
– Hvad er misbrug så? Er det noget psykisk, som siden åbner for en åndelig indflydelse?
– Det kan det godt være. Jeg tror, at man gennem misbrug kan komme i kontakt med og blive redskaber for engle-dæmonerne, men jeg tror i lige så høj grad, at man bliver støttet i sine egne følelser. Når man nedbryder nogle af de beskyttende lag i psyken ved et misbrug, vil de filtre, der normalt ville være i sindet, ikke fungere, og det vil sige, at der ikke er noget, der kan regulere, hvad der dukker op fra underbevidstheden af de forestillinger, som er der. Og derfor kan der komme forestillinger af frygt, som også opleves som væsener på forskellig måde.
– Jeg har også oplevet folk, der var på vej ind i demens, som oplevede at se nogle væsener, der truede dem. Væsener, der var seksuelt orienterede i deres virksomhed. Det var noget, der hang sammen med nedsættelsen af deres psykiske evner, men der var ikke nogen grund til at antage, at disse personer skulle være besat. Det var ikke mennesker, som decideret havde åbnet op for dæmoner eller på en eller anden måde havde ladet sig indvie, så hvorfor skulle de blive plaget af dæmoner, når det i øvrigt var kristne mennesker, det drejede sig om? I sådanne tilfælde er det et rent psykologisk fænomen.
– Men nogle af de ting kan blive så stærke, og man kan i den grad give dem energi ved at beskæftige sig med dem, at de til sidst tager magten fra én.
Satan har sat et symbolsk spor
– Der er beretninger om folk, der har mareridtslignende tilstande, hvor de har samleje med kvindelige dæmoner eller bliver besvangret af Satan. Er det Satan, eller er det en forestilling, som er uddybet mere og mere og til sidst har taget magten fra folk? Jeg tror ikke, Satan normalt går rundt og besvangrer kvinder.
– Men jeg tror, at Satan udover at være den faldne engel, han er, så har Satans virkelighed også sat sig et symbolsk spor i vores underbevidsthed, og vi gør os så mange forestillinger om Satan, som måske slet ikke har noget at gøre med den egentlige Satan. Dermed bliver vores angst og vores afsky projiceret over i en Satanskikkelse og på samme måde også over i dæmoner. Hvis vi så giver det næring, får forestillingerne kraft, og så kan de blive gevaldigt levende. Og hvis det ikke ender i sindssygdom, så bliver det en slags væsener, som kommer til at kontrollere én.
– Men er det ikke også en form for sindssyge, når det er et produkt af menneskets eget sind, sådan som du beskriver det her?
– Jeg vil ikke kalde det sindssygdom. Det er i stedet et udtryk for forestillingsevnens mulighed for at skabe. Sindssygdom kan du ikke befale væk. Nogle gange kan man befale forestillingsevnens væsener væk, fordi det lykkes eksorcisten at få opmærksomheden over på Jesus, over på en anden virkelighed, så du sættes fri af den forestillings magt over dig.
– Grundlæggende har jeg nogle gange udtrykt det sådan, at eksorcisme er en form for radikal konfirmation, hvor du endnu engang siger nej til det onde og bekræfter din dåbs-pagt, din tros- og dåbsrelation til Gud, til Kristus og til Helligånden og så får fokus væk fra det onde og over på Guds befriende nærvær. Og det gælder, hvad enten det drejer sig om dæmoner som sådan eller blot er forestillingsevnens væsener.